Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder.
Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen?
Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs?

Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel er vigtig – det ved vi alle. Både for tiltrækningen, fastholdelsen, produktiviteten og for den økonomiske bundlinje.

Det er vist logik for burhøns!

Spørgsmålet er dog, hvordan man skaber et psykisk godt arbejdsmiljø, der fremmer trivslen blandt medarbejderne, og hvem der egentlig har ansvaret for det.

Dette vil vi komme ind på i nedenstående.

Valg af strategi

Flere ledere fokuserer – med rette – på deres strategiske ledelse og på deres jagt efter at skabe resultater og forandringer hen mod de fastlagte, strategiske og økonomiske mål for virksomheden.

Det er naturligvis også en nødvendighed – og en central del af den enkelte leders ansvarsområde.

Dog hænger det i bremsen, når det gælder prioriteringen af medarbejdernes trivsel – også selvom lederen rent faktisk er bekendt med, at det bør prioriteres.

Danmark er et af de lande, hvor arbejdet fylder og prioriteres allerhøjest. Virksomheder skal være konkurrencedygtige og er derfor afhængige af medarbejdere, der er i stand til at producere bedst muligt på kortest tid. Det har en smittende effekt på den enkelte.

For mange er det sågar en tendens, der ofte medfører store praktiske udfordringer og psykiske belastninger såsom stress, mistrivsel samt travlhed på- og udenfor arbejdet. Og her er det uagtet, hvilken stilling, den enkelte besidder – om man er leder eller menig medarbejder.

Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at der i virksomheden sættes målrettet ind for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, der forebygger og forbedrer den enkeltes psykiske tilstand.

Hvem har ansvaret?

Spørgsmålet er dog, hvem der bør stå i spidsen for udviklingen af det gode psykiske arbejdsmiljø. Det er der tydeligvis delte opfattelser af.

Ligger ansvaret på arbejdsmiljø- og HR-medarbejderne? Ligger det på medarbejderne selv? Eller er det den enkelte leders ansvar?

Firmasundhed Danmarks giver i det følgende vores besyv på det.

Arbejdsmiljø- og HR-medarbejdere?

Mange arbejdspladser ansætter arbejdsmiljøkonsulenter eller HR-medarbejdere til at varetage det praktiske, hvad bl.a. angår on- og out bording af medarbejdere. For ikke at nævne udarbejdelse og evt. facilitering af diverse initiativer, der kan komme de ansatte til gode i arbejdet og på arbejdspladsen.

Det er en strategi, der i nogle tilfælde medfører en tendens til, at den pågældende leder – med god samvittighed – fralægger sig ansvaret for de såkaldte 'bløde værdier' til fordel for de 'hårdere strategiske mål'.

Medarbejderne?

Medarbejderne har selv et ansvar og er nødt til at gøre en individuel aktiv indsats for at ytre sig, når presset bliver for stort, og når det kommer til at definere, hvad trivsel betyder for den enkelte. Men også for at imødekomme de initiativer, der søsættes (hvis de søsættes).

Ledelsen?

Virksomhedens vækst og økonomiske fremgang afhænger af det arbejde, medarbejderne yder, mens chancen for at tiltrække, fastholde og sikre medarbejdernes engagement naturligvis afhænger af deres trivsel.

I en travl hverdag har lederen ofte sit fokus et andet sted; på resultater og bundlinje. Resultater er nemlig håndgribelige, konkrete og fører virksomheden videre.

Men virksomheden kan ikke fungere uden dens medarbejdere, hvorfor deres trivsel er nødvendig. Det kræver naturligvis en ledelse, der gør plads til trivsel i deres strategi.

Et fælles ansvar med ledelsen i front

Lederne har i vores optik en central rolle og et stort ansvar for bl.a. at være til stede, være åbne og lyttende – særligt også, når det handler om de bløde værdier såsom arbejdspres, stress, ringe samarbejde og fællesskab, manglende engagement og mistrivsel.

Derudover er det vigtigt, at man som leder kigger indad og vurderer egen adfærd og tilstand. Stressede ledere smitter og skaber stressede medarbejdere.

Hverken de HR-ansvarlige eller medarbejderne kan alene komme i mål med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, hvis ikke det bakkes op eller bliver taget alvorligt af ledelsen.

Hvis ikke der af den enkelte leder bliver udvist opmærksomhed og engagement for medarbejderne trivsel med henblik på at søsætte konkrete initiativer, der kan tilgodese medarbejdernes ønsker og behov, kan det øvrige arbejde omkring det psykiske arbejdsmiljø være spildt.

Selvom man som leder oplever travlhed i forhold til ansvaret for at opnå deres- og virksomhedens udvikling og de strategiske økonomiske mål, kan virksomheden ikke overleve uden deres medarbejdere.

Hvordan ændrer man retning?

Det er langt fra alle ledere, der finder det naturligt eller føler sig i stand til blot at ændre retning på strategien fra den ene dag til den anden. Det kræver selvindsigt i forhold til egne styrker og udfordringer.

Men det kræver i høj grad også gensidigt kendskab til og forståelse for hinanden; forståelse for hinandens situationer, behov og de udfordringer, den enkelte oplever i- og på deres arbejde.

Det bør aldrig ses som et tabu, at man finder sig nødsaget til at udvikle sig, sin adfærd og/eller sine handlinger - hverken som medarbejder eller som leder.

Vi udvikler os aldrig, hvis ikke vi lader os konfrontere med de mangler, vi besidder, eller de udfordringer, vi står overfor.

Tværtimod viser det åbenhed overfor forandringer og villighed til at gøre en reel indsats for at sætte sig i andres sted og udvikle sig selv i en positiv retning, der har fremmende effekt på det psykiske arbejdsmiljø og alles trivsel.

Der er hjælp at hente med Firmasundhed Danmark

Firmasundhed Danmark har til formål at hjælpe virksomheder med at hjælpe dem selv.

Vi har erfaring med at få den enkelte medarbejder (leder såvel som ansat) til at opfatte sig selv som en del af en samlet organisme. En organisme, der i fællesskab – og med fordel – kan skabe progressive forandringer.

Vores initiativer skaber grobund for forståelser og individuelle refleksioner omkring virksomhedens værdisæt, den enkeltes behov og styrker, ligesom der lægges op til, at man i fællesskab bliver i stand til at finde konkrete løsninger på de problematikker, der (potentielt) hæmmer det gode psykiske arbejdsmiljø.

Læs meget mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe lige præcis jeres virksomhed og jeres behov her.

Kontakt os:

Kontakt Jacob, ejer af Firmasundhed Danmark, hvis I har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende møde.


📞25612833
📧 Jacob@firmasundhed.nu

Sundhedstjek som øjenåbner

Sundhedstjek som øjenåbner

Resultaterne var overraskende for flere af medarbejderne i AMETEK, da vi i Firmasundhed Danmark udfordrede dem i deres fysiske sundhed. For nogen blev det til en solid øjenåbner.

Se mere