Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Sundhedstjek som øjenåbner

Resultaterne var overraskende for flere af medarbejderne i AMETEK, da vi i Firmasundhed Danmark udfordrede dem i deres fysiske sundhed.

For nogen blev det til en solid øjenåbner.

Hos AMETEK har de fokus på deres medarbejderes sundhed. Derfor kontaktede de også os i Firmasundhed Danmark med henblik på et sundhedstjek.

AMETEK er en succesfuld, stor og travl produktionsvirksomhed, hvor arbejdet går stærkt.

For de fleste af medarbejdere foregår hverdagens arbejde gående eller i stående positioner.
Der er efter sigende tale om positioner, der ofte opleves fysisk krævende.

Kroppens må bare følge med og indordne sig presset, hvorfor dens signaler negligeres.

Arbejdspres, dårlige arbejdsstillinger samt usund levestil er hverken fordelagtigt for medarbejderens fysiske og mentale tilstand. Men også deres produktivitet og ydeevne i arbejdet forringes.

Blandt andet af den årsag valgte AMETEK at kontakte os i Firmasundhed Danmark for at give deres medarbejdere indblik i, hvordan det står til med deres fysiske sundhed, og hvor de eventuelt kan og bør sætte yderligere ind.

Sundhedstjekket bestod af målinger af:

  • Vægt/fedtprocent
  • Blodsukker
  • Kolesterol
  • Blodtryk
  • Kondital

Inden sundhedsdagen fik medarbejderne tilsendt et uddybende spørgeskema omhandlende deres livsstil, som de blev bedt om at besvare inden testene. Dette med henblik på at udfordre deres selvopfattelse af egen sundhed.

Medarbejderne havde tydeligvis forskellige opfattelser af deres fysiske tilstand og hvorvidt de var relateret til deres arbejde.

Nogen oplevede, at arbejdet var fysisk krævende og at det derfor var nødvendigt – men svært – at vide, hvad de burde optimere.

Andre udtrykte, at de havde svært ved at finde tid til at træne, og at "god mad" havde stor betydning for deres ve og vel. 

(Her er det vigtigt for os i Firmasundhed Danmark at pointere, at "god mad" , som i denne sammenhæng dækker over "usund mad", ikke nødvendigvis i sig selv er skadeligt for os, men at det er mængden og hyppigheden for indtagelse samt mængden af fysisk aktivitet, der er afgørende).

Flere blev overraskede over deres kolesteroltal, fedtprocent og blodtryk, der gennemsnitligt lå en del fra det anbefalede niveau og tilmed var ringere end de havde forventet.

Individuel rapport over resultater

Efter sundhedsdagens afslutning fik hver medarbejder en uddybende, personlig og anonym rapport over deres resultater, og derved en forståelse for, hvilke parametre, de kan og bør justere på for at opnå en bedre fysisk sundhed.

Vi takker AMETEK for dagen og håber, at vi har fået skabt grundlag for deres indsigt i den individuelle sundhed. Vi ser frem til vores kommende opfølgende møde, med hvilket formålet er at give medarbejderne viden og konkrete værktøjer til at opnå en sundere livsstil.

Hvem er AMETEK?

AMETEK, Inc. en af de førende globale producenter af elektroniske instrumenter og elektromekaniske enheder, og rummer omkring 18.500 medarbejdere på mere end 150 driftssteder.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere