Ifølge Arbejdstilsynet bliver omkring 150.000 danskere hver dag hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Oftest er det overstået efter nogle dage, men nogle gange tager det længere tid. De længerevarende sygefravær er problematiske og omkostningstunge for både den enkelte, virksomheden og samfundet.
Ifølge Stressforeningen koster det cirka 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse og cirka 300.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder uden akademisk uddannelse.
Sammenhæng mellem sundhed og nedsat sygefravær
Det kan aflæses direkte i dit regnskab, at det betaler sig for din virksomhed, at have sunde medarbejdere, der trives på arbejdspladsen. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at virksomheder, der har tiltag på eksempelvis kost- og motionsområdet, kan nedsætte sygefraværet med en dag om året pr. medarbejder.
Flere undersøgelser viser med al tydelighed, at der er sammenhæng mellem medarbejderes trivsel og produktivitet samt arbejdsglæde og sygefravær. Og den faktor, som har betydning for alle parametrene, er: Sundhed.
Sundhed på arbejdspladsen handler oftest om at øge aktivitetsniveauet samt reducere forekomsten af fedme, rygning og højt alkoholindtag. Samtidig er det vigtigt at øge trivsel, mindske stress og sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden, da både sundhed, arbejdsmiljø og trivsel har effekt på såvel den menneskelige som den økonomiske bundlinje. Desuden har undersøgelser vist, at f.eks. et sundhedstjek af virksomhedens medarbejdere er den mest effektive aktivitet, en virksomhed kan investere i.
En sundhedsordning på arbejdspladsen kan betale sig for din virksomhed på flere områder, da der opnås en reduktion i udgifter til lav produktivitet, mistrivsel og sygefravær. Sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Jeg mener simpelthen ikke, en forbedret sundhed på arbejdspladsen kan siges at have nogen form for negativ konsekvens overhovedet. Den tid, dine medarbejdere bruger på eksempelvis motion i arbejdstiden, tjenes ind i den anden ende i form af øget produktivitet.
Sundhed er vejen til arbejdsglæde
Målbare, mærkbare og usynlige sundhedsgevinster
Ifølge University of Michigan Health Management Research Center opnår virksomheder, der målrettet investerer i sundhedsfremme og stressforebyggelse, et Return On Investment på 1 ½ -12 gange. Dvs. at for hver krone du investerer i sundhedsfremmende eller stressforebyggende tiltag, får virksomheden mellem 1,50-12,00 kr. igen - det er da en investering, der er til at få øje på!
Når man opgør, hvad smerter, mistrivsel, stress, dårligt arbejdsmiljø osv. koster arbejdspladsen, har man traditionelt set på sygefraværet. Men i de seneste år har forskningen peget på en langt større og skjult omkostning end egentligt sygefravær. Nemlig den mængde arbejde og den kvalitet af arbejdet, som arbejdspladsen går glip af, når medarbejderne går på arbejde med daglige smerter, dårligt humør, manglende overskud, stress mm og dertil hørende nedsat arbejdsevne.
Ved at arbejde med sundhedsfremmende indsatser i virksomheden opnår du altså både en målbar økonomisk gevinst i form af nedsat sygefravær men også en mere usynlig profit, idet dine medarbejdere præsterer mere og leverer højere kvalitet. Jeg vil desuden æde min gamle hat på, at du helt personligt vil opleve en mærkbar effekt af indsatsen på dine medarbejderes humør og trivsel, der uden tvivl vil stige markant.
En sundhedsforsikring tager ikke hånd om dine medarbejderes sundhed - det gør en sundhedsordning
Du skal arbejde strategisk med sundhed
Det er efterhånden bredt dokumenteret, at virksomheder kan høste mange sundhedseffekter, når både ledere og medarbejdere arbejder systematisk og målrettet med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Men det er afgørende at du arbejder strategisk med sundhed i virksomheden, hvis sundhedsfremme ikke bare skal være en personalegode for den enkelte medarbejder, men derimod et middel til at opnå en velfungerende og effektiv arbejdsplads. Hvis din arbejdsplads skal have et langsigtet sundhedsmæssigt løft, er det vigtigt, at det sundhedsfremmende arbejde og arbejdet med en sundhedsordning bliver en vedvarende organisatorisk indsats med en klar målsætning. Ledelsens rolle er derfor alfa og omega for, at de sundhedsfremmende tiltag bliver en succes, der forankres i organisationens værdier og praksis.
Vi er heldigvis begyndt at se en ny bølge af sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladserne, der er mere vidtrækkende og indbygget i det generelle ledelsesarbejde og i organisationsudviklingen. Arbejdet med sundhedsfremme er rettet mod den generelle trivsel og oplevelse af balance i hverdagen hos medarbejderne. De nyere initiativer er helt i overensstemmelse med definitionen af sundhedsfremme på arbejdspladsen. Før i tiden blev der primært arbejdet med KRAMS-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress). I de nye projekter er ledelsens rolle langt tydeligere end tidligere og af afgørende betydning for, om arbejdet lykkes.
Moderne ledelse er sundhedsledelse
Jeg har efterhånden beskæftiget mig med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i danske virksomheder i en årrække. Når jeg kigger på udviklingen de seneste par år, er det min helt klare personlige forventning, at ledere fremover i langt højere grad end tidligere vil foretrække medarbejdere, der har fokus på deres egen sundhed. Det bliver et krav, at sundhedstilstanden kan opretholdes og måske endda forbedres i jobbet. En sundhedsordning på arbejdspladsen bliver en nødvendighed, fordi arbejdsopgaverne i dagens og fremtidens samfund tit og ofte har en negativ helbredsmæssig effekt.
Moderne ledere tager hånd om medarbejdernes trivsel
Det kommer helt af sig selv, tror jeg. Arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen er ikke længere blot en økonomisk fordel, det er også blevet en del af virksomhedens sociale ansvar. I 2009 blev det lovbestemt, at større virksomheder skal rapportere om deres varetagelse af det sociale ansvar i forbindelse med årsregnskabet. Vender jeg blikket ud i verden og kigger på begrebet socialt ansvar, er jeg sikker på, at der stilles større sundhedskrav til ledelsen i danske virksomheder i fremtiden.
