Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Skab godt arbejdsmiljø med fokus på mening og læring i arbejdet

Hvilke samfundsmæssige-, organisatoriske- og fællesskabende forhold hersker på arbejdspladsen, og hvilken betydning har disse for medarbejdernes muligheder for at opnå læring, mening og fællesskab?

Denne artikel vil berøre disse spørgsmål, ligesom der vil komme konkrete bud på, hvordan de med fordel kan integreres.

’Læring på arbejdspladsen’ er som selvstændigt felt et relativt nyt forskningsområde. Det er et område, der trækker på tidligere forskning og viden, der omhandler ledelse, kvalifikationer, arbejdsorganisering, virksomhedskultur, arbejdsliv og læring.

Der er altså forskellige dynamikker, der spiller ind og har betydning for læring på arbejdspladsen – både individuelt, socialt, kulturelt, samfundsmæssigt og organisatorisk.

Læringsmiljø & Læringsforløb

Begreberne ’Læringsmiljø’ og ’Læringsforløb’ spiller begge en væsentlig rolle i udformningen af læringen på arbejdspladsen.

  • Læringsmiljøet på arbejdspladsen omhandler medarbejdernes mulighed for læring i de fysiske organisatoriske rammer samt det sociale fællesskab.

  • Læringsforløb er derimod gruppens – og den enkelte medarbejders – møde med- og evne til at udnytte- de læringsmuligheder, der er.

På det organisatoriske plan er det afgørende, hvordan arbejdet er organiseret - både teknisk og fysisk, men også dets relevans samt krav til den enkelte medarbejders kvalifikationer.

For at læringen er mulig, er det nemlig vigtigt, at den enkelte medarbejder finder arbejdsopgaverne – og dermed sig selv – meningsfuld. 

Det er væsentligt, at man som medarbejder finder og forstår sin rolle ved netop at gøre brug af sine kvalifikationer og ved at kunne sætte et præg på arbejdet og de metoder, der bruges til at udføre det.

Desuden er det vigtigt, at der i arbejdet er muligheder for at indgå i et mere eller mindre socialt liv samt at der er opmærksomhed på både stress-niveau og udførelsen af arbejdsopgaverne.

Det kan opstilles på følgende måde:

  • Arbejdsdelingen
  • Arbejdets indhold
  • Dispositionsmuligheder i arbejdet
  • Muligheder for at anvendte individuelle kvalifikationer
  • Muligheder for social interaktion
  • Arbejdets belastningsgrad

’Arbejdsdelingen’ beskriver både medarbejderens forhold til ledere og dermed de planlæggende, besluttende, koordinerende, kontrollerende og de udførende arbejdsfunktioner.

En kendt tendens er, at der sker en uddelegering af ledelses-kompetence på en sådan måde, at alt, der drejer sig om tilrettelæggelse af det daglige arbejde, forventes af den enkelte medarbejder selv, mens de overordnede strategiske beslutninger flyttes væk fra den enkelte.

Det er noget, der har eller kan have betydning for den enkelte medarbejders muligheder for at forstå og opleve den optimale mening og læring, da man netop sjældent får mulighed for at sætte sit præg på de overordnede beslutninger eller oplever konsekvenserne af deres egen indsats.

Derimod sker de såkaldte læringsspring ofte på arbejdspladser med stærk arbejdsdeling – i form af eksempelvis arbejdsteams – hvor udveksling af viden og kompetencer er mulig.

Samfundets forståelse og anerkendelse af arbejdet har naturligvis også enorm betydning, men det handler her også om, at arbejdet og medarbejderne formår at se meningen i deres arbejde, for netop at kunne videreformidle og ”gøre den synlig for omverdenen”. 

Forskel i arbejdspladser og medarbejdere

Arbejdspladser er forskellige, og størrelsen af den har også stor betydning for ledelsesform, organisationsstruktur, hierarkier og medarbejdernes positioner deri.

Generelt set har medarbejdere i små virksomheder større autonomi (handlefrihed), end de har i større virksomheder. Dog er det naturligvis forskelligt fra virksomhed til virksomhed, fra ledelse til ledelse og medarbejder til medarbejder.

Men uanset har autonomi væsentlig effekt på medarbejdernes oplevelse af læring i arbejdet.

Naturligvis er mennesker også forskellige, og det er derfor individuelt, hvor meget handlefrihed, den enkelte ønsker og har brug for. Nogle har brug for fastlagte rammer og har ikke nødvendigvis brug for at kunne se den større sammenhæng – det bør og skal vi i hvert fald ikke tage for givet.

Dog er det nødvendigt, at man som leder – og medarbejdere – gør sig bevidste om ovenstående faktorer, og hvad der skaber værdi for den enkelte virksomhed og de mennesker, der indgår deri.

Firmasundhed Danmarks metode og værdi for jer

I Firmasundhed har vi et mål om at skabe gode arbejdsmiljøer i landets virksomheder, hvor fokus på medarbejdernes oplevelser og egne stemmer er centrale.

Med InklusionLAB har I som virksomhed mulighed for, i fællesskab, at drøfte og få vished om jeres eksisterende arbejdsmiljø(er).

Der kan her sættes fokus på medarbejdernes oplevelse af mening og læring i arbejdet, og hvad der hhv. hæmmer og fremmer det hos netop jer.

InklusionLAB åbner op for videndeling og mulighed for, at I både/enten kan fokusere på at finde fælles forståelse for jeres værdisæt, målsætninger, ansvarsområder og individuelle værdier, eller I kan have fokus på de eventuelle problematikker, som medarbejderne oplever i forbindelse med deres arbejde.

I Firmasundhed har vi erfaring med InklusionLAB og værdien af workshoppen. Såfremt det har jeres interesse og I ønsker at blive klogere på jeres medarbejders oplevelser af arbejdet og miljøet, så kontakt os på nedenstående.

I kan også læse meget mere om InklusionLAB her

 

Kontakt os

Jacob Gjettermann (Partner i Firmasundhed Danmark)

📧 jacob@firmasundhed.nu
📞 25612833

📱 Følg os også på de sociale medier:

Tilbage til sundhedsforløbet.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere