Skrevet af Jacob Gjettermann

Mad vs. Sundhed: Fokus på fuldkorn

Sundhed er blevet et stort fokuspunkt, men med så mange forskellige holdninger om, hvad sundhed er, kan det være svært at finde rundt i.

De næste par uger sætter vi fokus på sundhed i form af, hvad du spiser, så du kan få styr på, hvad der er op og ned i de sunde madvarer. Første fokusområde er fuldkorn.

Mad vs. Sundhed: Fokus på fuldkorn

Derfor bør fuldkorn være en del af din daglige kost

Fuldkorn er helt fantastisk. Det indeholder kostfibre samt forskellige vitaminer og mineraler, som din krop har brug for, for at fungere optimalt i løbet af dagen. Fuldkorn holder dig mæt længere tid og sørger for, at du har et mere stabilt blodsukker. Derudover sørger det også for at holde dine tarme sunde, hvilket bl.a. er med til at forebygge tyktarmskræft.

Hvis du spiser fuldkorn hver dag, bliver risikoen for, at du bliver ramt af en hjerte-kar-sygdom 20-30% mindre. Kostfibrene sørger nemlig for at sænke dit kolesteroltal og er på den måde med til at sænke risikoen for åreforkalkninger og blodpropper.

Det er slet ikke så svært

Som det ser ud lige, får kun 30% af den danske befolkning de anbefalede 75 g fuldkorn om dagen. Men det er slet ikke så svært, at den optimale mængde fuldkorn dækket. Du vil faktisk kunne få opfyldt dit fuldkornsbehov ved blot at spise en portion havregryn til morgen og et stykke fuldkornsrugbrød til middag. Nemt, ikke? 

Fuldkorn findes i korn som f.eks. havre, byg og hvede. Derudover kan du få fuldkorn i mange velkendte fødevarer såsom fuldkornspasta, rugbrød eller brune og røde ris. Det kan dog være svært at identificere fuldkorn på øjemål! Fuldkorn er ikke kun hele kerner. Du kan f.eks. få fuldkornsmel, som er fintmalet. Derudover er mørkt brød er heller ikke altid lig med fuldkornsbrød, ligesom man kan få hvidt brød med fuldkorn.

Fuldkornslogoet

Hvis du gerne vil vælge fuldkornsrig kost, er fuldkornslogoet en nem og overskuelig måde at identificere fuldkornsprodukterne på. Udover at produkterne indeholder fuldkorn, sikrer fuldkornslogoet også, at produktet ikke indeholder for meget salt, sukker og fedt. Logoet er derfor et godt pejlemærke for dig, der gerne vil vælge et sundere produkt.

Er det på kost-fronten, du skal sætte ind i din virksomhed?

Hos Firmasundhed Danmark arbejder vi tæt sammen med en kostvejleder, så vi kan styrke dine medarbejderes sundhed på alle parametre.

Kunne du tænke dig at finde ud af, om det er kost, motion, ergonomi eller andre tiltag, der skal sættes fokus på i din virksomhed? Book et uforpligtende møde, hvis vi skal tage en snak om, hvordan du bedst muligt implementerer sundhedstiltag, som passer til din medarbejderstab.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere