Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Ledere med trang til ledelsesudvikling

Hvilke styrker og udfordringer har du som leder? Hvilke konkrete udfordringer står du overfor? Og hvordan kan man eventuelt komme dem til livs?

Det blev nogle af spørgsmålene, en gruppe ledere fik stillet under dagens workshop.

Læs om dagen og ledernes problemløsninger herunder.

Ledere med trang til ledelsesudvikling

Mette, forandringskonsulent i Firmasundhed Danmark, afholde i forrige uge InklusionLAB (ILAB) for en gruppe ledere fra forskellige af landets store- og mellemstore virksomheder.

Det blev en dag med særligt fokus på, hvordan man som leder formår at lede sine ansatte.

Videndeling og fælles problemløsning blev sat på dagsordenen for de deltagende ledere, hvor de indledningsvist blev konfronteret med følgende spørgsmål:

  • Hvad er en ”god” leder for dig?
  • Hvad er en ”dårlig” leder for dig?
  • Hvad skal en leder kunne i din optik – fagligt såvel som menneskeligt?
  • Hvor og hvordan risikerer en leder at fejle?
  • Hvilke kvaliteter har du selv som leder?
  • Hvilke udfordringer har du selv som leder?

Spørgsmålene dannede baggrund for refleksion, hvortil deres svar skulle nedskrives og efterfølgende deles i plenum.

Umiddelbart kan det virke relativt lige til. Men ud fra ledernes bemærkninger fik de alligevel deres sag for.

Spørgsmålene bliver jo svære og svære at svare på
Ja, og det er tankevækkende, at de svar, jeg beskriver som mine styrker, pludselig også kan blive mine udfordringer

Deadlines nås, hvis lederen overtager ansvaret?

Selvom man som leder formår at lede sine medarbejdere på en måde, så arbejdet rent faktisk bliver udført, så er det langt fra sikkert, at måden, hvorpå man leder, viser sig at være optimal på alle parametre. Det blev et centralt diskussionsemne blandt deltagerne under dagens ILAB.

Hvordan ved man, om man leder optimalt, hvis ikke man søger indsigten blandt sine medarbejdere, og når målet for arbejdet rent faktisk nås?

Ud fra diskussionerne fik lederne øjnene op for flere mulige problematikker, som de ikke før havde overvejet. Det drejede sig bl.a. om, hvorvidt man som leder bør "overtage" medarbejdernes arbejde, når arbejdsugen går på hæld, og de planlagte deadlines ikke er blevet nået rettidigt.

Her sidder lederen pludselig med arbejdsopgaverne i weekenden, mens medarbejderne blot møder ind til ”rent bord” mandag morgen. Den pågældende leder påtager sig naturligvis ansvaret med gode intentioner – og ud fra eget behov for at færdiggøre det arbejde, der er planlagt.

Spørgsmålet, man kan stille, er dog, om det evt. bringer andre uhensigtsmæssige og unødvendige problematikker med sig.

Diskussionen blandt lederne gik derfor på følgende:


1) Formår han at varetage egne ledelsesopgaver, når hans arbejde nødvendigvis også går med at rede trådene ud for sine medarbejdere?

2) Gør han medarbejderne en bjørnetjeneste ved ikke at kræve mere ansvar fra dem?

3) Får medarbejderne det tilstrækkelige overblik over det arbejde, de har ansvaret for, hvis ikke de får mulighed for at færdiggøre dem?

4) Føler medarbejderne sig overhovedet tilstrækkelige, når ikke de får chancen for at føre arbejdet til ende?

Ud fra megen refleksion og diskussion mellem deltagerne blev en af løsningerne, at man som leder bør drøfte situationen med sine ansatte, og at man ikke bør tage for givet, at medarbejderne blot finder tilfredshed ved, ikke selv at kunne påtage sig det fulde ansvar. Ved at tage emnet op med de pågældende, vil man som leder både få mulighed for koncentrere sig om egne arbejdsopgaver, ligesom man dermed vil udvise tillid og muligvis stille rette krav til sine ansatte.

Feedback fra deltagerne


Vi har på dagen at gøre med yderst engagerede, kompetente og reflekterede ledere, der, ud fra deres feedback at tyde, stod tilbage med gode og brugbare løsninger på de problematikker, den enkelte medarbejder oplever i sit arbejde.

Det har været en inspirerende formiddag, godt ledet på en rolig og reflekterende måde

Hans Peter Faber Mølholm, leder i Rambøll

Det har været en inspirerende, konstruktiv og aktiv workshop, som blev godt ledet. ILAB er virkelig et godt produkt til at skabe forandring. 

Marethe Poulsen, skole og aktivitetsleder i Dansk Blindesamfund

Jeg takker også for en inspirerende og virkelig god start på dagen

Tina Randløv, leder i SPX Flow Technology Danmark A/S

I Firmasundhed Danmark glæder vi os over at kunne inspirere og engagere deltagerne af InklusionLAB, og takker for muligheden for at kunne gøre en forskel på forskellige planer.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere