Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Kan man få garvede chauffører til at tænke (mere) på sin sundhed?

I Firmasundhed Danmark fik vi vores sag for, da vi i denne uge havde fornøjelsen af at holde ’Sundhedsdag’ for en gruppe chauffører fra Aarhus Sporvej. To dage, der stod på fysiske tests og målinger, foredrag samt fælles workshop.

Hvor fysisk sund er jeg egentlig?

Dagen startede klokken 8.00, hvor 16 chauffører blev budt velkommen i et rum, fyldt op med diverse træningsmaskiner og måleudstyr. Chaufførerne fremstod oplagte, da de netop også selv havde takket ja til tilbuddet om at få en større indsigt i deres egen fysiske- og mentale sundhed.

På skift blev deltagerne ”udsat” for målinger af hhv. kondital, kolesterol, talje, blodtryk, blodsukker, vægt og fedtprocent.

Det var en sand fornøjelse at opleve, hvor aktive deltagerne var i de timer, det stod på – så meget, at de alle fik sved på panden.

Både optimisme, vemod og overraskende reaktioner kom til udtryk, da resultaterne viste sig for dem. Mens nogen havde en tro på, at de var sundere end tallene viste, blev andre glædeligt overrasket eller bekræftet i deres forudindtagede forventninger.

På baggrund af de fysiske test samt tilhørende spørgeskemaer fik de tilsendt en individuel rapport med deres resultater.

Hvad kan og bør jeg selv gøre for at leve sundere?

Dag to stod selvfølgelig også i sundhedens tegn, hvor Jacob fra Firmasundhed Danmark gav deltagerne konkret viden om kroppens funktion og tilhørende reaktion på det, (ikke) at leve sundt. Kost og motion var blandt andet på programmet, hvilket, ud fra deres tilkendegivelser, gav flere af deltagerne en øjenåbner.

Afslutningsvist kom deltagerne endnu engang på banen, da Mette, som er forandringskonsulent i Firmasundhed Danmark, førte dem gennem workshoppen InklusionLAB.

Hvad er sundhed for dig?
Hvad gør du for at leve sundt?
Hvad kan du ændre i din hverdag for at leve sundere?
Hvilke udfordringer oplever du?”
Hvilke løsninger er der på udfordringerne?

Via individuel refleksion, videndeling og fælles idegenerering kom chaufførerne frem til konkrete værktøjer og brugbare løsninger på de udfordringer, de hidtil har haft – både privat og i deres arbejde som chauffør.

Firmasundhed Danmark takker for to gode og aktive dage, hvor vi den grad fik chaufførerne til at tænke over deres sundhed. Vi håber nu blot, at de tager de sunde initiativer og løsninger med sig videre.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere