Skrevet af Anne Luff Bennetsen

Hvordan finder jeg motivationen?

De fleste ved, at handlinger virker bedst, hvis man har lyst til dem -  med andre ord skal man være motiveret. Det gælder også, når du gerne vil ændre handlinger i forbindelse med din sundhed. Men hvordan er det nu, man finder motivationen og bevarer den?

Læs med herunder, og bliv guidet til at finde din motivation.

Hvordan finder jeg motivationen?

En populær måde at beskrive motivation på er ved at skelne mellem typen og mængden af motivation, hvor typen af motivation er vigtigere end mængden af motivation. Sagt på en anden måde er det altså mindre vigtigt, hvor meget du er motiveret, men derimod hvad du motiveres af. Overordnet findes to typer af motivation, som er ydre og indre motivation.

Indre og ydre motivation

Indre motivation er, når man udfører en handling, fordi man har lyst, synes det er sjovt eller bliver glad af det. Derimod er ydre motivation, når man udfører en handling for at opnå et formål, der er påvirket af sine omgivelser, som venner, familie, medier, trends m.m.. Når målet er nået, forsvinder motivationen dog ofte.

De fleste mennesker er både ydre og indre motiveret. Den ydre motivation er ofte god til at starte en handling, da man har et mål at gå efter. Hvis man gerne vil fastholde en handling over længere tid, er det dog vigtigt, at man er mere indre motiveret end ydre motiveret.

Men hvordan finder man så motivationen? Det er meget forskelligt, hvad vi motiveres af. Derfor bliver du herunder trin for trin guidet til at finde det, der motiverer dig til at opbygge vaner, adfærd eller handlinger og fastholde dem.

Guide til at finde motivationen

Sådan finder du din ydre motivation

Tænk over hvad det er, du gerne vil opnå med en handling og sæt dig et eller flere mål. Når du har sat dig et mål så overvej også, hvordan du vil opnå målet. Se eksempler herunder.
Tabe dig, øge konditionen, løbe eller cykle x antal kilometer, mindske medicinforbrug, få energi til at kunne lege med børnene, opnå nye evner, få en præmie, udfordre dig selv, blive sundere, blive stærkere, stress af, få overskud m.m.

Sådan finder du din indre motivation

Tænk over hvorfor du har lyst til eller finder glæde ved at udføre en handling. Lysten er ikke relateret til det ydre formål, men er noget andet handlingen giver dig. Se eksempler herunder.
Ro i hovedet, at det er sjovt, at grine, at være en del af et fællesskab, nydelse, selvforkælelse, pusterum m.m.

Husk at det kan tage tid at finde motivationen, og at den ikke nødvendigvis er tilstede hver eneste gang, du skal ud af døren.

 
Eksempler

  • Du er begyndt at løbe og har et mål om at kunne løbe 5 km (ydre motivation). Når du løber, oplever du ro og glæde ved at få et pause i hverdagen (indre motivation).
  • Du er begyndt til yoga, fordi du gerne vil have mere overskud (ydre motivation). Til yoga griner du ofte sammen med de andre, og du synes det er sjovt (indre motivation).

Reference: Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2000), The “What” and “Why” of Goal Pursuits: Human Needs and the Self-Determination of Behavior, Psychological Inquiry, Vol. 11, No. 4, s. 227-268

Bliv klogere på dine vaner

Bliv klogere på dine vaner

Vaner kan være både gode og dårlige. Særligt de dårlige vaner ønsker vi ofte at ændre, det er bare rigtigt svært. Bliv klogere på, hvordan dine vaner fungerer, og hvordan du kan ændre dem.

Tag førergreb på stress i virksomheden

Tag førergreb på stress i virksomheden

Der er ikke brug for mere lederskab, der er brug for bedre lederskab. Den gode leder går forrest i kampen mod stress, får kontrol over den og holder den fast i et jerngreb, inden stressen sniger sig ubemærket ind i virksomheden.

Sådan spotter du en stresset medarbejder

Sådan spotter du en stresset medarbejder

Stress på arbejdspladsen har store omkostninger både for den enkelte, såvel som for hele virksomheden. Det er nemlig ikke bare et personligt anliggende, men en ledelsesopgave. Men selv om mange ledere har øje for problemet, kan det være svært at spotte en stressramt medarbejder.

Se mere