Hvordan ser danskerne på sundhed i hverdagen?
Arla er netop udkommet med en undersøgelse om danskernes forhold til sundhed i hverdagen. De 2.000 deltagere blev stillet spørgsmål om, hvad de forbinder sundhed med. Ikke overraskende forbinder 8 ud af 10 danskere sundhed med at være rask. Sundhed er oftest defineret ved fravær af sygdom, men også som psykisk og fysisk velbefindende. Hvis du vil læse mere om Arlas store undersøgelse, så kan du finde den her.
Undersøgelsen viser derudover, til min store overraskelse, at næsten hver anden dansker er immun overfor de sundhedsråd, som de møder i deres hverdag. Faktisk svarede hele 43 % af deltagerne, at de slet ikke lytter til de sundhedsråd, som de får præsenteret – og det er et problem. Ikke mindst fordi at sundhedsråd og -kampagner er den bedste og mest tilgængelige måde at nå ud til hele den brede befolkning på.
I undersøgelsen arbejdes der med forskellige typer, eller segmenter, af sundhedsgrupper: Entusiasten, Den pligtstyrende, Pragmatikeren, Den umotiverede og Skeptikeren.
De tre første grupper indtænker alle, i forskellig grad, sundheden i deres hverdag. Derfor er det ikke disse segmenter, som bør få advarselslamperne til lyse hos dig som leder.
I stedet skal du være opmærksom, hvis din medarbejderstab har for mange skeptikere og umotiverede “typer”. Det er nemlig de sidste to grupper, som primært ikke lytter til sundhedsråd i deres hverdag. For Skeptikeren er sundhed det samme som frihed og nydelse, hvor de sådan set spiser hvad de lyster og ikke går konkret op i graden af sundhed i den mad, de indtager. De umotiverede har slet ingen interesse for sundhed. Sundhed for denne gruppe handler om at være fysisk rask, og næsten ¼ har aldrig overvejet at ændre deres livsstil i en sundere retning.
Hvilke typer består din virksomhed af?
Hvis din virksomhed beskæftiger en eller begge af disse segmenter kan I med fordel få lavet et sundhedstjek af jeres medarbejdere. Sundhedstjekket giver medarbejderne mulighed for at få et indblik i egen sundhed, og samtidig giver det ledelsen mulighed for at lave sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen.
Der skal alternative midler til, for at kunne påvirke og forbedre sundheden hos skeptikeren og den umotiverede, og hvad der præcist vil virke i din virksomhed, er ikke nødvendigvis det samme som hos naboen, konkurrenten eller en helt 3. virksomhed. Dette kan et sundhedstjek hjælpe dig med at gennemskue.