Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Gør dig bevidst om dine medarbejderes mentale sundhed

Er du som leder bevidst om dine medarbejders trivsel eller mentale sundhed generelt? Hvis ikke, er du én af mange.
Vi i Firmasundhed Danmark vil og kan hjælpe dig med at hjælpe og forstå dine medarbejdere.

Gør dig bevidst om dine medarbejderes mentale sundhed

Ifølge en ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne har hver tredje af de adspurgte medarbejdere svaret, at trivslen på arbejdspladsen er svækket gennem årene.

Manglende trivsel kan som konsekvens lede til udmattelse, stress, dårlig stemning, flere sygemeldinger og opsigelser, som i sidste ende kan have negativ effekt på virksomhedens økonomi.

Men hvorfor bliver der ikke gjort noget ved det?

Der er flere grunde til, at der ikke bliver handlet på det; Travlhed, manglende prioritering og/eller manglende indsigt kan være de primære årsager til, at virksomheder ikke får rettet op på problematikkerne.

I Firmasundhed Danmark mener vi, at der er tale om en ond spiral, som man rent faktisk kan rette op på - med den rigtige tilgang.

Derfor har vi ikke blot fokus på den fysiske sundhed, men også den mentale sundhed blandt virksomhedernes medarbejdere.

Der er altså tale om en større indsigt og forståelse, som skal til. En indsigt og forståelse fra lederens side af, at der kan og bør sættes ind med henblik på at imødekomme medarbejdernes behov og dermed komme de herskende problematikker til livs.

Det er langt fra sikkert, at man som leder er bevidst om, at problematikkerne eksisterer. Det er heller ej sikkert, at man som medarbejder finder det muligt eller hensigtsmæssigt at ytre sig om sin tilstand og hvad der konkret forårsager denne.

Den negative udvikling kan og vil vi i Firmasundhed Danmark forebygge.

Skab positiv forandring - nu

Vores ambition i Firmasundhed Danmark er at skabe reelle og positive tiltag, der kan hjælpe virksomheder med at hjælpe deres medarbejdere.

Vi afholder bl.a. inklusionsbaserede workshops (kaldet InklusionLAB), hvor de deltagende (ledelse og/eller ansatte), i fællesskab, får mulighed for – og bliver klædt på til – at udvikle måder at håndtere eventuelle inklusions, trivsels- eller normhæmmende problematikker, som finder sted på arbejdspladsen.

Her er der bl.a. tale om problematikker, som kan opstå på baggrund af manglende anerkendelse af- eller forståelse for- de kollegiale forskelligheder og behov.

Åbenhed, anerkendelse, imødekommenhed, fælles dialog samt fælles problemløsning er en nødvendighed.
Derfor står vi til rådighed, og du kan altid kontakte os for et uforpligtende møde.

Kontakt os på:

📧 jacob@firmasundhed.nu / thomas@firmasundhed.nu
📞 25612833 / 30277827

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere