Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Firmasundhed på besøg hos UC plus

Firmasundhed Danmark har igen i denne uge været på besøg hos organisationen UC plus i Aarhus. Et besøg, der naturligvis stod i sundhedens tegn.

I form af diverse oplæg, øvelser og workshops blev både kørelærere, lastbil- og buschauffører klædt på med viden, inspiration og redskaber inden for fysisk- og mental sundhed samt hvordan det med fordel kan igangsættes og implementeres i deres arbejdsliv.

Emnerne ’Træning’, ’Kost’, ’Søvn’ og ’Ergonomi’ var bl.a. på programmet, da vores dygtige fysioterapeuter Jacob og Emma holdt oplæg og uddelte øvelser til kursister på de forskellige efteruddannelser.

Mette, der er forandringskonsulent i Firmasundhed Danmark, stod primært for den mentale del, da der blev afholdt InklusionLAB-workshop (ILAB) for både kørelærere, bus- og lastbilchauffører.

Målet med workshoppen var at skabe refleksion og dialog blandt deltagerne om deres arbejdsliv og eventuelle problematikker, de oplever finder sted i arbejdet. I form af forskellige øvelser fik deltagerne mulighed for at reflektere og gå i dialog med henblik på sammen at udarbejde ideer og løsningsforslag på deres udvalgte problematikker.

Alt fra work-/life balance, interne branche-problematikker til ergonomiske- og kostmæssige udfordringer kom i fokus, lå til grund for dialog og endte ud med brugbare og konkrete løsningsforslag, som de med fordel kan implementere i deres (arbejds)liv.

Feedback fra kursister

”Som chauffør foregår meget af ens hverdag siddende, og det er altså ofte rigtig svært at tænke sundhed ind i programmet. Ens frokost består også ofte af noget nemt fra pølsevognen eller lignende, og når man kommer hjem, er man mere tilbøjelig til at købe noget nemt og hurtigt aftensmad. Man ved jo godt, det er usundt, men det er det letteste. ILAB-workshoppen har været en fed måde at reflektere over sit eget arbejdsliv på – og livsstil generelt. Det har været godt at få noget inspiration til, hvordan man på flere måder kan ændre på den dårlige spiral”

Paul, lastbilchauffør

”Undervisningen med Jacob har været super godt og inspirerende. Han formåede at formidle ”kedelig teori” på en praksisnær og inddragende måde”

Karina, kørelærer

”Jeg føler, at kurset minder en om, at man selv har et ansvar. Ikke kun for sig selv, men i høj grad også for ens medmennesker. Som chauffør kan man ikke bare tage på arbejde uden energi. Det er jo farligt. Men jeg har haft svært ved at finde energi til at lave ordentlig mad. Med undervisningen har jeg særligt fået inspiration til, hvordan jeg kan gøre det lettere for mig – netop ved at bestille måltidskasser, som leveres til min hoveddør. Det sparer jo en masse tid og så får jeg tilmed en varieret og sundere kost”

Rasmus, buschauffør-elev

”Som chauffør sidder man rigtig meget ned. Det er noget, jeg virkelig kan mærke på min krop. Den gør ofte ondt efter en arbejdsdag. Og i weekenden har jeg virkelig ikke overskud til at dyrke motion. Emma gav mig gode råd til, hvordan jeg kan få mere bevægelse ind i min hverdag – selv som chauffør. Og der skal faktisk ikke så meget til, når bare man ved, hvordan man kan tænke ergonomien ind i hverdagen”

Lars, lastbilchauffør

Vi i Firmasundhed Danmark takker UC plus for at sætte fokus på sundhed på deres efteruddannelsesforløb, og vi er glade for at kunne bidrage med vores viden og erfaring inden for sundhed på arbejdspladsen.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere