Du kender det måske – du sidder på kontoret og stirrer ind i skærmen. Du har en masse arbejde, du skal nå at have færdigt, og klokken har ikke engang ramt middag. Du kan mærke, at du er ved at få hovedpine, og du kan mærke at skuldrene trækker sig helt op omkring nakken. Du får sværere og sværere ved at slippe spændingen, og du kommer måske, på sigt, til at døje med hovedpine.
Hvilke skader ser vi hyppigst?
De mest almindelige skader indenfor kontorarbejde er nakke- og skulderproblemer, som ofte kommer i forbindelse med overspænding i nakke og arme/skuldre. Disse udfordringer kommer ofte i forbindelse med stillesiddende adfærd, som er en af de mest normale adfærdstyper hos ansatte med kontorjob. Det anslås, at voksne i gennemsnit sidder mellem 3 og 6 timer om dagen.
Stillesiddende adfærd defineres, ifølge Vidensraad.dk som den del af vores vågne tid, hvor vi enten sidder stille eller ligger ned, og hvor det meste af kroppens muskulatur er i hvile. Det kan sagtens være muligt, at have stillesiddende adfærd på arbejdspladsen, og stadig være i god form og ikke døje med disse nakke/skulder problemer, så længe man holder sig i gang og i form i fritiden. Dog er der mange danskere, som ikke prioriterer bevægelse i hverdagen, hvorfor flere og flere altså får problemer med spændinger i det øverste område af kroppen pga. deres arbejde.
Hvad er konsekvenserne af et stillesiddende job?
Over 40 % af danskerne har stillesiddende arbejde, og tallene stiger støt. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem stillesiddende adfærd og bl.a. hjertekarsygdom, type 2-diabetes og overvægt. Ligeledes er der også fundet en sammenhæng mellem stillesiddende adfærd og disse risikofaktorer, selvom man lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen.
Fysisk inaktive personer har også markant flere sygedage end aktive personer, og der er tale om op til syv ekstra sygedage om året, hvor medarbejderne har ret til løn under sygdom. Dette er en stor udgift for virksomhederne, når det tages med i overvejelserne, at personer med en mere aktiv arbejdsdag ikke har disse sygedage.
Inaktivitet både på og udenfor arbejdspladsen har en effekt på danskernes generelle sundhed og dermed også sygefraværet på arbejdspladserne, som bliver markant højere. Inaktivitet har også en effekt på stressrelaterede sygdomme og medarbejdernes generelle velvære. Tages der ikke hånd om sundheden på arbejdspladsen, vil det i sidste ende udgøre en unødvendig udgift for virksomhederne.
Hvad kan man gøre?
Som virksomhed kan man øge muligheden for små aktive pauser i løbet af hverdagen og optimere arbejdsmiljøet, så medarbejderne har mulighed for at stå op og arbejde, eller små på må gåture ud til printeren eller kaffemaskinen. Studier har vist at selv små, ikke højintense, aktive pauser har en positiv effekt på de følgesygdomme, der kan komme i forbindelse med stillesiddende arbejde.
Føler du, at det er en stor udfordring at etablere en ordning, der giver plads til denne bevægelse, kunne du vælge at lave en sundhedsordning i samarbejde med Firmasundhed Danmark, som kan hjælpe til at få strukturen og de rettet incitamenter på plads. Med tiden kan det hjælpe til sundere, gladere og mere effektive medarbejdere.
