Skrevet af Mette Rechnagel Rynt Larsen

Det psykiske arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær – er der en sammenhæng?

’Muskelskeletbesvær’ – hvad er det for en størrelse? Hvilken påvirkning har muskelskeletbesvær for os? Og hvordan hænger det sammen med det psykiske arbejdsmiljø?

Det er spørgsmål, som vi i Firmasundhed Danmark søgte svar på ved dagens foredrag, der blev afholdt af diverse repræsentanter hos Fagbevægelsens Hovedorganisation i København.

Firmasundhed Danmark var i sidste uge repræsenteret ved foredragsdagen, afholdt af Fagbevægelsens Hovedorganisation i København. En dag, der bød på inspirerende oplæg omkring sammenspillet mellem det psykiske arbejdsmiljø og (fysisk) muskelskeletbesvær.

Vi i Firmasundhed Danmark arbejder for at skabe fokus på sundhed blandt medarbejdere i landets virksomheder. Sundhed dækker over mange ting; bl.a. ergonomisk, fysisk, psykosocialt og mental sundhed.

Med henblik på de områder, er det interessant at forstå, hvad muskelskeletbesvær er, og hvilken gensidig rolle, det spiller for menneskers psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdsrelateret muskelskeletbesvær skal nødvendigvis ses som en helhed, ud fra flere forskellige vinkler, som præsenteres nedenfor.

Betydningen af muskelskeletbesvær

(Den arbejdsmedicinske vinkel)

Når der er tale om muskelskeletbesvær betyder det i sin enkelthed – og ud fra en arbejdsmedicins vinkel – en smertetilstand hos os mennesker, som ikke kan objektiviseres – altså noget, der kan ses i eks. en scanner eller lignende.

Typisk oplever mennesker smerterne i lænden, uden helt at vide, hvoraf smerterne kommer. Der er derfor store forskelle på, hvorfor smerterne opstår og hvornår de enkelte vælger at gøre noget ved dem. Det medfører også tit, at de ikke altid tages alvorligt.

Muskelskeletbesvær har stor indflydelse på vores oplevelse af et godt psykosocialt arbejdsmiljø – men også omvendt. Såfremt vores oplevelse af arbejdet er dårligt, er der stor risiko for, at det medfører gener i krop og sind. Der er derfor tale om et gensidigt samspil mellem de to.

På gensidig vis medfører gener i bevægeapparatet ofte til stress, ringere effektivitet og præstation, dårligt helbred samt muligheden for at deltage (fagligt og socialt) efter hensigt og ønske.

Hvordan kommer man muskelskeletbesvær til livs?

Det er ikke nok, bare at betragte generne som noget, der bør reduceres. I virkeligheden bør de slet ikke opstå, hvorfor man må se det som noget, der bør forebygges. Derfor er det også vigtigt at kigge på muskelskeletbesvær ud fra en kulturel vinkel.

Hvilken rolle spiller arbejdskulturen?

Som medarbejder i en organisation eller en afdeling har man noget tilfælles med de øvrige medarbejdere. Ud over at arbejde sammen og være en del af samme arbejdsplads, så har man typisk også grundlæggende antagelser, værdier og formål tilfælles. Derfor har man som medarbejder også et ønske om eller krav til at tilpasse sig fællesskabet og den kultur, der er.

Medarbejderne har alle en rolle, når det kommer til at påvirke kulturen på arbejdspladsen.

”Hvad gør vi?”
”Hvad siger vi?”
”Hvordan løser vi problemer?”
”Hvordan agerer vi i forskellige situationer?” mv.

I forhold til muskelskeletbesvær kan det være svært for den enkelte at håndtere smerterne. En ting er at kunne mærke, at man har ondt og hvor det gør ondt, en anden ting er at føle, at der er mulighed for at håndtere dem.

Nogle mennesker kan have det med at ignorere eller nedprioritere sine smerter og den lindring, der skal til. Andre har måske svært ved at ytre sig og bede om hjælp, i frygt for at virke ”svag” og i sidste ende at blive fyret.

Ikke nok med, at man som medarbejder har et ansvar. Ansvaret og indflydelsen afhænger også af, hvilken leder, man har og vedkommendes ledelsesstil.

Lederens rolle

Arbejder man under en leder, som er lyttende, som bevarer overblikket og giver sine medarbejdere plads og indflydelse, eller har man derimod en leder, der ignorerer medarbejdernes inputs og ønsker for eventuelle tiltag eller ændringer?

Det er naturligvis individuelt, hvor meget indflydelse og støtte, den enkelte medarbejder har brug for, men uanset hvad, spiller utilfredshed, stress, manglende tilpasning mv., på gensidig vis, ind på vedkommendes oplevelse af arbejdsmiljøet, deres fysiske formåen samt det arbejde, de udfører og har ansvar for.

Foruden at hver medarbejder må mærke efter – både i krop og sind – og derudfra handle på de gener, de oplever, er det naturligvis også nødvendigt med en leder og en kultur, der forudsætter den mulighed.

Har man at gøre med en leder, der ikke tager hånd om medarbejdernes fysiske og mentale helbred, kan det være svært for den enkelte at ændre på det, som forårsager lidelserne. Men også at forebygge, at de fysiske og mentale lidelser som udgangspunkt opstår.

Et nødvendigt fokus og mulig handling

Det er langt fra alle ledere eller arbejdsmiljørepræsentanter der har et helhedsperspektiv på det psykosociale arbejdsmiljø. Det er måske let at prøve at reducere risiciene ved at tage fat på den ergonomiske del, men hvis man ikke har for øje, at der er flere faktorer, der spiller ind, kan det være lige vidt. Det er nemlig ikke altid, at generne er relateret til den del - eller overhovedet er arbejdsrelateret.

Alt fra personlige- og familiære problematikker, til fysisk træning, til kost, mobning, tidspres, anerkendelse og indflydelse mv. kan spille ind på medarbejdernes fysiske og mentale problemer. Derfor er man som medarbejder og leder nødt til at se dem ud fra et helhedsbillede, hvor flere faktorer bør overvejes.

Manglende konkrete værktøjer

Dagens foredrag var ganske inspirerende, men i Firmasundhed Danmarks optik, manglede der konkrete løsninger på de problematikker og tilhørende ønsker, der fremgår.

Hvordan giver man medarbejdere og ledere den tilstrækkelige indsigt og forståelse for, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer blandt medarbejderne på arbejdspladsen? Og hvordan kan man forudsætte, at der bliver gjort en konkret indsats for at komme problematikkerne til livs – og derved at understøtte medarbejdernes behov?

Firmasundhed Danmarks formål og rolle

I Firmasundhed Danmark går vi også ud fra forståelsen af, at man bliver nødt til at se tingene ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Der skal både være fokus på fysisk, psykosocial og mental sundhed.

Vi kan i sagens natur ikke rette op på medarbejderes sundhed, uden at medarbejdere og ledere engagerer sig og gør en selvstændig og kollektiv indsats for at reducere eller forebygge de udfordringer og gener, de oplever.

Tilbud om sundhedsforløb

Firmasundhed Danmark tilbyder virksomheder (enkelte eller flere) sundhedsforløb, som fokuserer på hhv. kost, motion, ergonomi, psykisk- og fysisk arbejdsmiljø samt mental trivsel.

Ud over diverse relevante oplæg, workshops og forskellige fysiske tests, tilbyder vi også virksomheder et inkluderende forløb ved navn InklusionLAB (ILAB).

Med ILAB faciliterer vi, og skaber tid og rum for, at medarbejdere (og evt. ledere) kan deltage for sammen at sparre og gå i dialog omkring de problematikker, der er. Både for den enkelte medarbejder, men også for virksomheden/afdelingen som helhed.

ILAB giver altså deltagerne mulighed for at reflektere over, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i forbindelse med deres arbejde, hvorfra de både individuelt og i fællesskab skal udarbejde konkrete løsningsforslag til at skabe forebyggende og/eller reducerende forandring.

Kontakt os

Har du og dine medarbejdere behov for indsatser, der kan afhjælpe problematikker i jeres virksomhed, så står vi til rådighed.

Kontakt os på:

📞 25612833
📧 Jacob@firmasundhed.nu

Læs mere om InklusionLAB her.

 

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere