Case

Firmasundhed hos Tryg

”Det er vigtigt at investere i medarbejderne hele tiden. Vi er så afhængig af, at de trives – det er jo dem, som hver dag skal levere kundeoplevelser i verdensklasse, og det kræver sunde, glade og tilfredse medarbejdere.”
Jørgen Holm-Hansen, Salgsdirektør

Sådan lyder ordene fra Jørgen Holm-Hansen, Salgsdirektør i Tryg, da han fortæller, hvorfor de har valgt ved igangsætte et sundhedsforløb i Outbound i Aarhus.

Sammen med Firmasundhed Danmark har Tryg sat fokus på sundhed og trivsel blandt medarbejderne - dette på trods af et i forvejen lavt sygefravær og høj medarbejdertilfredshed. 

"Vi har en travlt hverdag og det kan påvirke både søvn, kostvaner og energiniveau. Med sundhedsforløbet får vi ikke blot fokus på vores nuværende sundhedsprofil, men betragter det også i høj grad som en forebyggende indsats”, udtaler Jørgen Holm-
Hansen.

Med Firmasundhed som understøttende initiativ har Tryg således skabt rammen for, at den enkelte medarbejder kan tage hånd om egen sundhed.

Et 360 graders sundhedsforløb

Sundhedsforløbet strakte over en periode på tre måneder med indledende og opfølgende sundhedstjek. Undervejs arbejdede medarbejderne med deres egen sundhedsprofil gennem ”gamification” - et online spil, der byder på udfordringer og quiz'er. Spillet har fokus på sundhed ud fra et 360 graders perspektiv. 

Ved at kombinere sundhedstjek og gamification har medarbejderne hos Tryg opnået en større bevidsthed om deres egen sundhed, fået redskaber til at forbedre den og ikke mindst fået inspiration til at fastholde motivationen i fællesskab med kollegerne.

Udover sundhedstjek og gamification deltog nogle af medarbejderne i rygestopforløb varetaget af Firmasundhed Danmark.

Sunde vaner og en sund arbejdskultur

Sundhedsforløbet har skabt en større bevidsthed om egen sundhedsprofil hos alle deltagerne, men det har også fået ledelsen i Outbound til at tænke sundhed ind i mødekulturen ved at lave gå/stå møder samt servere frugt og nødder i stedet for kage. Derudover har de selv opstartet en løbeklub med god tilslutning fra både ledelsen og medarbejderne i afdelingen. Løbeklubben har gjort det lettere og mere tilgængeligt at være fysisk aktiv i hverdagen.

En af de medarbejdere, der har opnået gode resultater af særligt sundhedstjekket, er salgstræner Anne Rasmussen: ”Forløbet har været rigtig godt. Det gode var omkring sin egen sundhed ved, at man fik taget sine tal, blev målt og vejet. Det var det, der gav mig mest. (…) Havde jeg ikke været med, havde jeg helt sikkert ikke tabt mig de 7 kg, der røg undervejs ”.

Et sundhedsforløb med social karakter

Ifølge Tina Godsk, Management Assistent, har forløbet ikke kun haft en betydning i forhold til det sundhedsmæssige i afdelingen, men også det sociale:

”Kollegialt har det gjort og stor forskel. En anderledes form for møder og bevidsthed omkring sunde alternativer. Før var der altid slik og kager som belønning eller til møder eller i konkurrencer. Der har vi ændret fokus til, at gevinsterne er noget andet. (…) At forløbet fik karakter af et socialt arrangement, havde vi ikke set komme. Men der var en gejst og energi allerede fra måledagene. Det var fedt, mega fedt.”

Sundhedsforløbet har været en ny måde for Tryg at investere i sine medarbejdere på, og det har været en god oplevelse for både Firmasundhed Danmark og Tryg.

Læs mere om Vores kunder.

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Hver dag arbejder vi på at gøre forsikring enkelt og trygt for vores kunder.

Bestil tilbud på et sundhedstjek

Med et sundhedstjek får du et generelt overblik over sundhed og trivsel blandt medarbejderne i din virksomhed og dine medarbejdere får indblik i deres egen personlige sundhedstilstand.